Jeg bliver altid rigtig ked af det, når jeg kan se at dem omkring går rundt med en stor byrde og har det skidt. Men jeg hader aller mest når jeg ved jeg ikke kan gøre noget ved det, udover at støtte og give råd.
Jeg føler heller ikke jeg har noget tid eller overskud lige for tiden, så jeg for næsten ikke set dem og jeg føler virkeligt at de har glemt mig .. selvom det nok bare er mig der overtænker. Jeg savner dem bare.
Når, fra noget dårligt, til noget godt. Jeg har fået en mail om at min kjole nu er på vej til mig. Glæder mig sådan til at have den i mine hænder, åh. Jeg glæder mig også utroligt meget til at skulle have en fantastisk fest omgivet af mine venner til min 18 års Las Vegas fest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar